Ankommet til Frankrig.

Så ankom vi til Frankrig den 3/6. 
Det går virkelig godt med det franske...Louise er god til tal og til at købe croissanter på flydende fransk. Når det bliver mere kompliceret har vi brug for hjælp.  
Igår kom vi igennem 21 af de automatiske sluser, som skal betjenes med fjernbetjening. Vi har fået udleveret en fjernbetjening, som vi skal trykke på før hver sluse. Derefter åbner den automatisk. 
Det startede dog knap så heldigt.
Ved 1. sluse kunne vi ikke finde ud af at få fjernbetjeningen udleveret. Det lykkedes med fransk hjælp over et kaldeanlæg. Ved de næste to sluser trykkede vi forkert på de 3 knapper på fjernbetjeningen. 
Så ringede vi igen over kaldeanlægget og der kommer en slusemand i bil. Han fik slusen til at virke og forklarede hvad vi skulle trykke på. 
Ved 2. sluse gik det galt igen. Vi fik åbnet den forkerte port, så slusen åbnede til både i den modsatte retning. Før vi fik ringet om hjælp kom den nu lettere irriterede slusemand igen. Han viste os endnu engang hvilke knapper vi skulle trykke på på fjernbetjeningen. Og tilføjede at sluserne jo lukkede kl. 19, hvis vi skulle nå videre. 
Derefter kørte det på skinner. Det skal tilføjes at Louise lagde til ved alle sluserne, så nu har vi to kaptajner på båden.
Ankommet til Frankrig. Smukt. 

Nu er sluserne knap så moderne, men de er automatiske og skal betjenes med fjernbetjening..
  



Lagt til ved kajen for at overnatte. 

Kommentarer

Populære opslag