LÆNGE SIDEN

Så har der været laaang sommerferie på bloggen.
Livet som rejsende er jo meget travlt...så derfor har vi ikke fået opdateret bloggen.
Men nu er vi på banen igen.

Vi er nået til Middelhavet for 5 dage siden, selvom kaptajnen nær aldrig troede, at det ville lade sig gøre. Vi ligger i havn i Port-Saint-Louis-du-Rhone, hvor Rhone floden munder ud i Middelhavet.
Desværre eller heldigvis skal vi ligge her i 1 uge, da vores sejl skal syes hos en sejlmager, fordi det mangler UV-beskyttelse og er ved at g i stykker i kanterne. Til den nette sum af 600 Euro (uden regning), ellers 750 Euro. Vi har ingen anelse om det er dyrt eller billigt, men sådan er det.
Vi bruger også tiden til at finpudse og vedligeholde ting på båden - det skal jo desværre også gøres.
Ida har ligget i vandet og skrubbet båden, da den er snavset efter kanalerne. Vi har fået et par store ridser i skroget, men intet alvorligt.
Vi fik mast på for et par dage siden, dejligt. Så mangler vi bare noget vind, så motoren kan holde pause.

I lørdags var det Frankrigs Nationaldag, Bastilledag. Det blev fejret med en officiel ceremoni, flot fyrværkeri og en masse andet, som vi ikke så.
Igår vandt FRANKRIG Cup du Monde. Stor oplevelse at se kampen på storskærm i den by vi er i.
Lad os sige, at Frankmændene går op i fodbold og er gode til at fejre.
Efter sejren kørte de rundt i deres biler med folk hængende ud af vinduer, folk på taget og med hornet i bund. Nogle også med romerlys både inde og udenfor bilerne. Så fedt at opleve. Andreas fejrede det med at hoppe i havnen med alt tøjet på.

Idag er det overskyet, til stor glæde for hele familien - mest Marco og børnene.
Muligvis også torden og regn senere idag.
De sidste uger har det været 31-34 grader, skyfrit og ingen vind.
Andreas skal spille fodbold idag. Anders er i motorrummet. Ida er på sin mobil. Louise skal hente croissanter. Hård og travl dag, som i nok kan se.




Kommentarer

Populære opslag