Spanien & Barcelona

Spanien er skønt. Vi kom hertil den 29/7.
Vi startede langs kysten ved Portbou, da vi havde krydset grænsen fra Frankrig.
Vi havde hørt at havenpriserne var dyre, de steg også fra 18-25 euro i Frankrig til 42 euro. Træls.
Til gengæld var der det smukkeste klare vand fyldt med fisk, hvor Ida "kom til" at snorkle i havnen.

Næste dag kom vi til vores første ankerbugt.
Det tog lidt tid at finde det rigtige sted at smide ankeret og tjekke om det sad fast. Herefter var det ren idyl med smuk solnedgang inde i en bugt fyldt med klipper. Alle mand sov på taget og så stjerner, mens vi lyttede til 70´er musik fra diskoteket på stranden....kunne godt have været foruden det sidste.
Vi lå i flere ankerbugter, skønt at bade og snorkle direkte fra båden.  Skulle dog lige vænne os til at det vippede en del om natten. Og at vi flere gange blev "smidt væk" af fiskere kl. 07, fordi de skulle smide fiskenet hvor vi lå. Godt for budgettet at ligge gratis...
Det blev til mange daglige ture i gummibåden frem og tilbage til stranden, så Marco kunne tisse.
Han springer fra båden til gummibåden uden problemer. Heldigvis springer han ikke i vandet, men bader gerne fra stranden, på trods af der er hunde forbudt på alle strande.

Herefter sejlede Sigrid til Barcelona. Her skulle vi have en ekstra kaptajn ombord - Anders kammerat Allan, en erfaren sømand, som normalt er kaptajn på et stort skib i Danmark.
Han skulle hjælpe os med at sejle til de Balariske øer Mallorca og Ibiza.

Barcelona er fantastisk smuk som altid.
Vi lå i Port Olimpic en hel uge, meget central havn med strand til begge sider. Hele havnen var fyldt af restauranter, barer og diskoteker. Ret tjekkede steder, hvor der var fest alle ugens dage.

Det blev til en del ture i bådbutikken på havnen. Det koster altid 1000 kr at gå i bådbutik ligegyldigt hvornår du kommer. Desværre mangler man altid noget.
Vi manglede rimelig meget. Et filter til lænsepumnpe, diverse smådimser og en hel ny montering af røret til vandtanken, da vi havde tabt låget i vandet.  Der var meget ventetid med at bestille tingene hjem.
Desuden var der en del ting der skulle fikses på båden. Så mændene arbejde en del af dagene.
Vores største investering i Barcelona blev dog en sprit ny redningsflåde. Den skal man have, når man sejler langt væk fra kysten. Desværre er prisen på sådan en ca 17000 kr.

Heldigvis fik vi også shoppet, badet, spillet på fodboldstadion og drukket mojitos på stranden.
Det blev det til mange gåture i den gamle bydel, hvor vi så de store smukke katedraler.
Tur til Mont Juic med svævebane og rundtur på det olympiske stadion, som er virkelig velholdt.

Andreas havde 9 års fødselsdag i Barcelona.
Han fik sin højt ønskede nyeste Barcelona trøje (til samlingen af fodboldtrøjer, som han har fået købt på turen), fodboldkamp med hele familien og en parasailing tur med faldskærm over havet sammen med Anders og Ida.. Det var seeeejt.
Vi sluttede Barcelona af med middag på den bedste (og dyreste) kød restaurant vi nogensinde har været på. Hvis nogen kommer forbi restaurant Arcano i Barcelona er den bestemt et besøg værd.












Kommentarer

Populære opslag